Springerknæ og Schlatter giver begge belastningsrelaterede knæsmerter omkring knæskallen og knæskalssenen. Generne opstår dog forskellige steder og forekommer ofte i forskellige aldersgrupper. Springerknæ er en senelidelse, som primært ses hos aktive unge og voksne. Schlatter hænger derimod sammen med overbelastning tæt på en vækstzone og forekommer især hos børn og teenagere.
Det er ikke altid muligt at afgøre årsagen alene ud fra, hvor det gør ondt. Smertens placering, personens alder, træningsmængde og hvordan generne begyndte, giver dog vigtige fingerpeg.
Springerknæ sidder tæt på knæskallen
Springerknæ kaldes også patellartendinopati og betyder, at patellarsenen er blevet følsom over for belastning. Senen løber fra knæskallen til den øverste del af skinnebenet. Smerten mærkes oftest lige neden for knæskallen, men kan nogle gange sidde langs hele senen eller dele af den.
Generne er almindelige i idrætsgrene med mange hop, hurtige retningsskift og eksplosive bevægelser. Basketball, volleyball, fodbold og løb er typiske eksempler. Også fysisk krævende arbejde med gentagne løft eller mange bevægelser på hug kan belaste senen.
I begyndelsen mærkes smerten ofte under opvarmningen eller efter aktiviteten. Når generne har stået på længere, kan trappegang, knæbøjninger og det at rejse sig fra en stol også gøre ondt. Senen kan være øm ved tryk. Springerknæ udvikler sig som regel gradvist frem for efter en enkelt skade.
Schlatter hænger sammen med vækst
Schlatter, også kaldet Osgood-Schlatters sygdom eller Schlatterknæ, forekommer hos børn og unge, hvis skelet stadig vokser. Generne sidder ved den øverste del af skinnebenet, hvor knæskalssenen (patellarsenen) hæfter. Området ligger nogle centimeter neden for knæskallen. En lignende problematik findes også ved patellarsenens hæfte på knæskallen. Tilstanden kaldes da Sinding-Larsen-Johanssons sygdom.
Ved Schlatter bliver senefæstet irriteret, når lårmusklen og patellarsenen gentagne gange trækker i vækstområdet. Det er særligt almindeligt i perioder, hvor kroppen vokser hurtigt, og træningen samtidig indeholder meget løb, hop eller spark.
Smerten sidder ofte over en tydelig knoglebule på skinnebenet. Bulen kan være øm og nogle gange hævet. At ligge på knæ, løbe, hoppe eller gå på trapper kan forværre generne. Hos nogle opstår problemerne i begge knæ. Bulen kan blive ved med at være der, selv når smerten er gået over, og væksten er afsluttet.
Alder og smertested giver fingerpeg
Den tydeligste forskel er, at Schlatter og Sinding-Larsen-Johanssons sygdom næsten altid hænger sammen med en igangværende vækstperiode. Springerknæ kan derimod forekomme hos både ældre unge og voksne og skyldes ikke, at skelettet vokser.
Hverken springerknæ eller Schlatter plejer at give aflåsninger i knæleddet. Kraftig hævelse i hele knæet, instabilitet eller et pludseligt slag tyder derfor på, at andre strukturer kan være påvirket og bør vurderes.
Belastning og tilbagevenden til aktivitet
Ved begge tilstande skal belastningen som regel tilpasses til et niveau, der ikke tydeligt øger smerten. Fuldstændig hvile er sjældent den eneste løsning. Ved springerknæ er fokus ofte på gradvis styrketræning af lårmusklerne og patellarsenen. Tilbagevenden til hop, løb og tungere knæøvelser sker gradvist ud fra symptomerne.
Ved Schlatter kan træningsmængden skulle reduceres i smertefulde perioder. Barnet kan ofte fortsætte med at være aktivt, hvis smerten er håndterbar og vender tilbage til sit sædvanlige niveau bagefter. Bevægelighed og styrke omkring hofte, lår og læg kan indgå i genoptræningen.
Knæbånd eller knæstøtte
Et knæbånd placeres over patellarsenen neden for knæskallen og giver et målrettet tryk mod senen under aktivitet. Flere modeller har en pelotte, som kan flyttes til det mest ømme sted for individuelt tilpasset aflastning.
En knæstøtte med åben knæskal omslutter i stedet hele leddet og giver kompression over et større område. Hvilken type der passer, afhænger af, hvor ømheden sidder, og hvor meget du belaster knæet. Til børn, der fortsætter med idræt i en periode med Schlatter, bruges oftest et bånd frem for en større støtte, fordi det fylder mindre under bukserne og er lettere at tage af mellem træningspassene.
