Hvad er forskellen på tennisalbue og golfalbue?

Forskellen mellem tennisalbue og golfalbue er primært, hvor på albuen smerten sidder. Tennisalbue giver oftest ondt på ydersiden, mens golfalbue plejer at kunne mærkes på indersiden.
Begge er belastningsskader i senehæfter nær albuen og opstår langt oftere uden for banen end på den. Tungt arbejde, gentagne håndledsbevægelser, styrketræning og langvarigt arbejde med værktøj er almindelige årsager. Generne udvikles ofte gradvist. Derfor kan det være svært at koble smerten til en enkelt bevægelse eller hændelse. Når du ved, hvor det gør ondt, og hvilke aktiviteter der udløser smerten, bliver det lettere at skelne tilstandene fra hinanden.
Smertens placering giver et vigtigt vink
Tennisalbue kaldes også lateral epikondylalgi. Smerten sidder omkring knoglefremspringet på albuens yderside, hvor flere af håndleddets strækkemuskler hæfter. Det kan gøre ondt, når du løfter noget med strakt arm, vrider en stram nøgle, bruger en computermus eller griber om en ketsjer. At hælde fra en kande eller bære en indkøbspose kan også udløse generne. Typiske symptomer ved tennisalbue er ømhed på ydersiden af albuen, nedsat gribestyrke og smerte, når håndleddet strækkes bagud mod modstand. Værken kan sprede sig et stykke ned i underarmen, men sidder sædvanligvis ikke i selve hånden.
Ved golfalbue, også kaldet medial epikondylalgi, findes ømheden i stedet på albuens inderside. Der hæfter muskler, som bøjer håndleddet og hjælper med at rotere underarmen. Smerten kan mærkes, når du bøjer håndleddet, holder hårdt om et redskab, klatrer, kaster eller laver trækøvelser i træningscenteret. Også tømrerarbejde, havearbejde og andre gentagne greb kan belaste området.
Navnene beskriver altså ikke, hvem der får generne, men hvilke senehæfter der er blevet irriteret af belastning. Det er også muligt at have ondt på begge sider af albuen, selvom det er mindre almindeligt.
Årsager og egenpleje ligner hinanden
Både tennisalbue og golfalbue opstår ofte, når belastningen er øget hurtigere, end vævet har kunnet nå at vænne sig til. Det kan dreje sig om flere træningspas, tungere vægte, et nyt arbejdsmoment eller mange timer med den samme bevægelse. Generne behøver ikke at skyldes en betændelsestilstand. Ofte handler det snarere om ændringer i senens evne til at tåle belastning.
Det første skridt er normalt at reducere eller ændre de aktiviteter, der tydeligt øger smerten. Fuldstændig hvile i længere tid er sjældent nødvendig. Kontrolleret bevægelse og gradvis styrketræning af underarmen er ofte centrale dele af genoptræningen, hvor det handler om gradvist at lære senen at tåle belastning igen.
- Ved tennisalbue er øvelserne primært rettet mod muskler, der strækker håndleddet.
- Ved golfalbue ligger fokus mere på muskler, der bøjer håndleddet og roterer underarmen.
- Et albuebind giver et målrettet tryk lige under albuen og kan aflaste senehæftet under arbejde og aktivitet.
- En albuebeskytter med kompression omslutter leddet og giver støtte over et større område.
Formålet med støtten er at bidrage til nedsat smerte og gøre det lettere at fortsætte med at være aktiv. Hvilken type, der passer, afhænger af, hvor ømheden sidder, og hvordan du belaster armen.
Hos Rehaboteket finder du albuestøtter fra etablerede mærker, og du kan få personlig rådgivning af vores autoriserede fysioterapeut før dit valg. Støtten er et supplement til den træning, der er kernen i genoptræningen.
Albuebeskyttelse med kompression og rem/pelotte
Når smerten skal vurderes
Det er ikke altid muligt at afgøre årsagen udelukkende ud fra, hvor smerten sidder. Påvirkning af nerver fra nakken eller albuen, ledbesvær og andre skader kan give lignende symptomer. Følelsesløshed i fingrene forekommer undertiden ved irritation af en nerve omkring albuen og er ikke et typisk tegn på udelukkende golfalbue. Søg læge, hvis generne startede efter et fald eller slag, hvis albuen er tydeligt hævet, rød eller varm, eller hvis du har feber.
En vurdering er også på sin plads ved udtalt svaghed, følelsesløshed, låsninger eller smerter, der ikke mindskes trods ændret belastning. En fysioterapeut eller læge kan undersøge styrke, bevægelighed, følesans og hvilke bevægelser, der fremkalder smerten.
Under genoptræningen kan en vis mild ømhed være acceptabel, men kraftigt tiltagende smerter viser, at belastningen skal mindskes. Du kan justere vægten, antallet af gentagelser og grebets styrke hver for sig. Øg derefter belastningen gradvist, når øvelserne ikke giver tydeligt øgede gener i det følgende døgn.