Rådgivning fra vores fysioterapeut

Erika Thid, legitimerad fysioterapeut hos Rehaboteket

RÅD & STØTTE

Tal med fysioterapeut

Tilbage til Råd & vejledninger Erika Thid

Hvad bør jeg undgå ved hælspore?

Person tar sig om hälsn som smärtar

Hælspore kan gøre de første skridt om morgenen og belastningen i løbet af arbejdsdagen eller træningen betydeligt mere generende. Smerten sidder ofte under eller tæt ved hælen og kan variere alt efter, hvor meget foden belastes. Det, der i daglig tale kaldes hælspore, forbindes ofte med irritation i vævet under foden. Rådene handler derfor sjældent om fuldstændig hvile, men snarere om at undgå det, der fortsat irriterer området.

Se støtte og aflastning ved hælspore

Undgå at træne igennem tydelig smerte

Det er let at tænke, at hælen skal vænne sig til belastningen, især hvis du er vant til at løbe, gå langt eller træne flere gange om ugen. Men aktivitet, der giver tydeligt tiltagende smerte under træningen eller kraftigere gener bagefter, kan betyde, at belastningen er for stor lige nu.

Løb, hop og hurtige retningsskift belaster ofte foden meget. Du behøver ikke nødvendigvis at stoppe med al aktivitet, men undgå at fortsætte på samme niveau, når hælen reagerer. Det gælder også dans, boldsport og andre aktiviteter, hvor du lander hårdt.

Vær særligt opmærksom på, hvordan hælen føles senere samme dag og næste morgen. Hvis en aktivitet gør de første skridt mærkbart mere smertefulde, kan det være et tegn på, at mængden, tempoet eller underlaget skal justeres.

Person, der holder om sin hæl på grund af smerter under træning

Gå ikke direkte fra meget aktivitet til fuldstændig hvile

Fuldstændig hvile i en længere periode er sjældent et oplagt førstevalg ved belastningsgener. Hvis du helt holder op med at bruge foden, kan det blive unødigt svært at vende tilbage til arbejde, gåture og træning. Samtidig bør du ikke holde fast i din sædvanlige plan blot for at undgå en pause.

Prøv i stedet at finde et niveau, hvor du kan bevæge dig, uden at smerten øges kraftigt. Kortere strækninger, roligere tempo og flere pauser kan være mere hensigtsmæssigt end en lang gåtur. Hvis du har et fysisk krævende arbejde, kan midlertidige ændringer i arbejdsopgaverne være mere realistiske end fuldstændig hvile.

Smerte er individuel, og der findes ikke ét belastningsniveau, der passer til alle. En fysioterapeut kan hjælpe dig med at vurdere, hvor meget aktivitet der er passende ud fra dine gener og din hverdag.

Undgå slidte sko og pludselige skift

Sko, der er trådt ned, ustabile eller ubehagelige, kan gøre det sværere at aflaste en irriteret hæl. Undgå derfor at blive ved med at bruge et par, der tydeligt har mistet formen eller trykker på det ømme område. Meget tynde såler og barfodsgang på hårde gulve kan også give gener, når hælen er følsom.

Et pludseligt skift til helt andre sko er heller ikke altid problemfrit. Hvis foden er vant til en bestemt type sko, kan en stor ændring påvirke belastningen. Tag derfor nye sko i brug gradvist, og læg mærke til, hvordan hælen reagerer.

Det samme gælder hjælpemidler. En hælkop omslutter hælen og dæmper stødet ved hvert skridt, mens en sål med svangstøtte fordeler belastningen over en større del af foden. Begge tager plads i skoen, så kontrollér, at der er plads, uden at foden presses opad. Undgå også at bruge et indlæg, der er for hårdt eller for lille til skoen, da det kan flytte trykket til et andet sted.

Forsøg ikke at presse smerten væk

Hård massage direkte på det ømmeste punkt eller kraftig udspænding, der fremkalder smerte, er ikke det samme som genoptræning. Undgå bevægelser, hvor du mærker skarp eller tiltagende smerte. En mild strækfornemmelse kan være acceptabel, men øvelser bør ikke udføres ud fra princippet om, at mere smerte giver bedre resultater.

Vær også forsigtig med at begynde på flere nye tiltag samtidig. Hvis du skifter sko, begynder med indlæg, ændrer træningsmængden og tilføjer flere øvelser på én gang, bliver det svært at forstå, hvad hælen reagerer på. Ændr hellere én ting ad gangen, og følg udviklingen i hverdagen, på arbejdet og under træning.

Vent ikke for længe med at få en vurdering

Ikke alle hælsmerter skyldes hælspore. Undgå derfor at stille diagnosen selv alene ud fra, hvor det gør ondt. Søg lægehjælp, hvis smerten opstod efter en tydelig skade, hvis du ikke kan støtte på foden, eller hvis hælen er kraftigt hævet eller rød. Feber, følelsesløshed og hurtigt tiltagende gener bør også vurderes.

Kontakt en fysioterapeut eller en anden sundhedsperson, hvis smerten fortsætter, selvom du har reduceret den belastning, der fremkalder generne. Vurderingen skal tage hensyn til, hvornår smerten opstår, hvilke aktiviteter der påvirker den, og om generne ændrer dit gangmønster. Hvis du begynder at halte, kan andre dele af kroppen også blive udsat for en uvant belastning, især på lange arbejdsdage, eller når du vender tilbage til træning.

Er du usikker på, hvilken støtte der passer til din fod og dine sko, kan du få personlig vejledning af vores autoriserede fysioterapeut her hos Rehaboteket.